• Hvad går de og laver? (2. del)

    27. november 1999

    Michael Bundesen har indsunget en af sangene til dette års familiejulekalender på TV2 - Olsen Bandens første kup. Melodi og tekst er skrevet af henholdsvis Bent Fabricius Bjerre og Martin Miehe-Renard, og Bonden synger altså sangen, der har fået titlen 'Det nye år'. Musikken til julekalenderen kan fåes på CD i de fleste butikker.

    Udgivet af CMC.

  • Shubidua 17

    28. oktober 1999

    CMC Records har bekræftet, at Shubidua 17 ikke forventes på gaden før tidligst efteråret 2000 - desværre. De mange hungrende fans må vente lidt endnu på nyt fra shubberne. Indtil da må vi "nøjes" med at se de forskellige shubidua-medlemmer være aktive på andre produktioner.

  • Bonde-musical

    16. oktober 1999

    Ifølge BT fra den 30. oktober vil Bundesen og sandsynligvis også Ole Kibsgaard desuden få temmelig travlt med at lave musik til en ny bonde-musical. De er blevet kontaktet af Frans Erve, der er tidligere chef for Landbrugets Samfundskontakt, som er manden bag ideen.

    En sådan musical vil komme til at koste omkring 15-20 mio. kr., men håbet er, at landbruget og fødevarevirksomhederne vil træde til som sponsorer.

    I hvert fald forlyder det, at Bundesen glæder sig meget til denne udfordring, og hvis det hele falder på plads uden de store problemer, forventes musicalen at få premiere i sommeren 2001.

  • Hvad går de og laver?

    16. august 1999

    Ole Kibsgaard og Michael Bundesen har sammen skrevet musikken til teaterstykket "Busters Verden", der i øjeblikket spiller på Viften i Rødovre. Faktisk spiller Bundens kæreste, Tone Løhr med i stykket.

  • Seneste udgivelse - Shubidua Goes Flat

    1. juli 1999

    Shubiduas seneste udgivelse var en single-cd med 3 remix-versioner af "Står på en alpetop". Singlen hedder "Shubidua Goes Flat". Den indeholder 3 remixes; Radio version, Alpe Mix og Emmentaler Mix.

    Udgivet af CMC, pladenummer: 8873682