5. september 2011
Dette er dagen for udgivelsen af Jørgens 3. soloalbum, der har fået titlen "Good Company for the Dog". Albummet indeholder 12 numre, hvoraf der både er pop, ballader og lidt country i stilarterne. Det klæder albummet rigtig godt!
Jørgen har selvfølgelig selv været med til at skrive de fleste numre (11 ud af 12), men blandt gæsterne på albummet finder man bl.a. B-Joe, Ivan Pedersen, Peter Busborg og Jimmy Colding fra Zididada.
Albummet har fået rosende omtale af flere anmeldere og opnåede eksempelvis 4 af 6 stjerner i BT. Der er også meget stor chance for, at du kan høre nogle af numrene i din lokale radio i de kommende uger, for i hele uge 37 drager Jørgen på radio tour og besøger mere end 30 radiostationer rundt om i landet.
Se mere på Jørgens egen hjemmeside, www.joergenthorup.dk.